Hvad gør du, når en af dine største og mest trofaste kunder begynder at købe konkurrentens produkter, og truer med helt at holde op med at købe dine, hvis du ikke straks tilbyder et produkt, der er lige så godt som konkurrentens? Du lover selvfølgelig, at det skal kunden nok få.
MAX (plat navn – Boeing kunne ikke engang udtænke det som et akronym) – den 4. generation af Boeing 737 – blev ikke sat i produktion efter Boeings eget ønske. ’It was a plane Boeing designed but didn’t want to build’. MAX blev stort set fra den ene dag til den anden skudt i gang i 2011, fordi Airbus med A320neo, der blev historiens hurtigst sælgende passagerfly, begyndte at stjæle Boeings kernekunder, og Boeing ikke kunne tilbyde et helt nyudviklet fly som lovet.
Ikke alene blev beslutningen om at tilbyde MAX taget hurtig, færdigudviklingen blev også forceret for ikke, at flere af Boeings kunder skulle desertere til arvefjenden. Men hvor det at sætte nye motorer på Airbus A320, som var et fly fra 1980’erne – altså stadig et bedaget fly, men dog et par dekader yngre end Boeings 737 – var en relativ simpel proces, var der helt andre udfordringer for Boeing 737.
737 var et meget lavbenet fly, hvilket gav voldsomme problemer, når der skulle installeres nye store motorer. I modsætning til en gammeldags turbojet motor, ledes det meste af luften i en moderne turbofan uden om forbrændingskammeret – jo højere bypass ratio jo mere effektiv og støjsvag bliver motoren. Flymotorer får derfor større og større diameter. Men det var der ikke plads til under vingerne på 737. Allerede på 2. og 3. generation (Classic og NG) gav det problemer. Man var nødt til at rykke motorerne lidt frem og disse generationer kan desuden kendes på, at for at få plads er deres motorer fladtrykte i bunden og buler ud i siden (”hamster kinder”).

Forskellen mellem NG- og MAX-motor
På 4. generation MAX med endnu større CFM LEAP-1B motorer, om end ikke helt så store som LEAP-1A på neo flyene (176 cm vs 198 cm), er motorerne nærmest placeret foran vingerne i stedet for under vingerne for at få nok frihøjde over jorden.

Forskellen mellem placering af NG- og MAX-motorer
Det er denne nødløsning, som ændrede flyets aerodynamiske egenskaber ved bl.a. at flytte flyets massemidtpunkt, der indirekte er årsag til at alle MAX fly stod på jorden i 1¾ år – og nogen stadig gør det i 2023, efter at to næsten helt nye MAX 8 kort efter start forulykkede i ultimo 2018 og primo 2019, hvorved 346 personer omkom. Det var de værste ulykker i 737’s lange karriere og uhørt i nyere tid, at en flymodel på den måde styrter ned to gange. Der var noget helt galt, og efter den 2. ulykke gav de fleste lande 737 MAX flyforbud, og til sidst kunne amerikanske FAA (Federal Aviation Administration) heller ikke undslå sig for at grounde flyet. Efterfølgende har det vist sig, at FAA havde udliciteret det meste af godkendelsen til producenten, og at de Boeingansatte Quality Assurance folk var under stærkt pres fra ledelsen for at få flyet hurtigt godkendt. Det har medført, at FAA-ansatte nu skal ind og godkende hver enkelt fly, før det kan leveres.
Ingen havde ventet at flyene skulle blive på jorden i så lang tid, så Boeing blev ved med at producere MAX-fly på nedsat hastighed, men da man havde 400 uleverede fly stående, måtte man til sidst helt holde op med at fremstille flyene, fordi der ikke var plads til flere på parkeringspladsen.

Parkerede nye Boeing 737 Max
Da flyene efter en række ændringer endelig omkring årsskiftet 2021/22 igen fik lov at flyve, var flyselskaberne på grund af COVID 19-epedemien, som mere eller mindre havde lammet flytrafikken, ikke rigtigt interesseret i at få de parkerede fly. Og ifølge normale kontraktlige forhold kunne de frit og kvit sige nej tak til flyene uden økonomiske konsekvenser, fordi leveringen var forsinket over et år – over 1000 ordre blev annulleret. Et særligt forhold gør sig gældende for de mange fly til kinesiske flyselskaber, der stadig står og venter som tak for sidst, fordi Trump indledte en handelskrig mod Kina.
Derudover måtte Boeing betale kompensation til de flyselskaber, som havde MAX fly stående uden at kunne bruge dem, og bruge mange ressourcer på at opdatere softwaren på alle de fly, der stod på jorden samt begynde forfra med at klargøre alle de parkerede nye fly.
Dette tvang næsten Boeing i knæ.