Boeing har været helt dominerende på området for fragtfly. Nu har Airbus sat et angreb ind, men det er ikke sikkert, at det lykkes.
Fragtfly er et lidt specielt felt, for de fleste fragtfly er tilpassede passagerfly – enten nye eller gamle ombyggede passagerfly.
Man har undersøgt mulighederne for at bygge fragtfly optimeret som fragtfly fra scratch og kun som fragtfly, men business-casen kan ikke hænge sammen, markedet for et sådan fly kan ikke betale udviklingsomkostningerne. Flyfragt boomede under COVID, og der var stort behov for fragtfly; ikke kun direkte fordi internethandelen eksploderede, men nok så meget indirekte fordi flypassagertrafikken stort set standsede, og en væsentlig del af flyfragt på verdensplan flyves i maven på passagerfly; det er en vigtig indtægtskilde for flyselskaberne af fylde lastrummet op med fragt, når passagernes bagage er læsset. Efter COVID faldt behovet for fragtfly igen.
Bortset fra til militæret udvikles der ikke specielle fragtfly. Men de første kommercielle fly var faktisk en slags fragtfly, nemlig postfly. Efterhånden begyndte de at tage passagerer med, og med tiden blev det den vigtigste last.
Alle familier af kommercielle passagerfly er blevet brugt til fragtfly. Enten som nyudviklede fragtversioner eller ved at konvertere ældre fly til fragtfly. Et passagerfly omdannes typisk til fragtfly ved at gulvet forstærkes og udstyres med ruller til paller, vinduerne blændes og der udskæres plads til en fragtluge øverst i fuselagen.
Nye fragtfly
Boeing har 3 succesfulde fragtmodeller: 747F, 767F og 777F. Boeing 747 blev delvist udviklet med henblik på et militært transportfly (hvilket det ikke blev – det tabte til Lockheeds C-5 Galaxy), men derfor sidder cockpittet oven på fuselagen, så næsen kan åbnes og stor fragt rulles ind.
Boeing 747-400F
747F har været en stor succes – sidste version 747-8F var mere populær end passagerversionen 747-8I. 747F har hidtil på grund af sin størrelse været uden konkurrence bortset fra ældre fragtkonverterede DC-10’er, hvoraf der endnu flyver nogle få. 747 fremstilles ikke længere, den sidste rullede ud fra fabrikken i 2023.
767F og 777F fremstilles stadig, men spørgsmålet er hvor længe. Der er fra 2027 fastsat nye regler for støj og forurening fra nybyggede fly, og dem kan motorerne på 767 og 777 ikke overholde. For 777F er det ikke noget problem, for der er afløseren 777XF klar på tegnebrættet. Der er derimod endnu ingen afløser for den populære 767F, fordi Boeing tøver med en 787F – måske fordi det er for vanskeligt at udskære plads til en stor fragtluge i deres tøndeformede cfrp fuselage-sektioner.
Boeing 767F
Der florerer vedvarende rygter om at sætte nye motorer på 767’eren, men Boeing har tidligere afvist dette. Det må derfor formodes at Boeing søger en dispensation for 767F – og får den. 767 fremstilles ikke længere i passagerversionen, men er grundlaget for tankflyet KC-46 Pegasus, så det er vigtigt at opretholde produktionen – miljøkravene gælder ikke for militærfly.
Airbus havde nogenlunde succes med en fragtversion af A300, men A330F blev en skuffelse. A380F blev aldrig til noget, fordi udviklingen blev så forsinket, at alle bestillinger blev sløjfet, men nu prøver Airbus med en fragtversion af A350F som en konkurrent til Boeings 777XF.
Det er lettere for Airbus at ændre deres plastikfly til fragtfly end det er for Boeing at ændre deres. I modsætning til Dreamlinerens tøndeformede cfrp fuselagesektioner er Airbus A350XWB’s fuselage et traditionelt ribbedesign blot med cfrp-plader i stedet for aluminiumsplader, så der nemt kan laves et hul til en fragtluge. A350F vil næsten have samme nyttelast og fragtvolumen som 777XF, men det vil være mere økonomisk i brug, fordi selve flyet er meget lettere end 777X med aluminiumsfuselage. Indtil videre er det gået nogenlunde med et A350F-salg på ca. halvdelen af 777XF. Men Airbus har den fordel, at A350F kan leveres i 2025 i modsætning til 777XF, som har lange udsigter og tidligst kan være klar i 2027 men formodentlig betydeligt senere pga. af alle Boeings problemer med certificering.
En niche i fragtfly er flyfabrikanternes egne oppumpede modeller til transport af flyvinger og fuselagesektioner.
Airbus var først med deres Beluga baseret på A300. Disse bliver nu brugt til almindelig transport af oversize fragt, og Airbus har erstattet dem af Beluga XL baseret på A330.
Airbus Beluga XL
Boeing har ombygget 747’eren til Dreamlifteren beregnet til transport af dele til 787.
Boeing 747 Dreamlifter
Store fragtfly har også været brugt til transport af rumfartøjer som den amerikanske Space Suttle på en 747 og den sovjetiske Buran på en Antonov An-225.
Den rusiske spaceshuttle Buran på et An-225
Ukrainske Antonov An-225 Mriya var verdens største fragtfly med 6 motorer indtil det blev ødelagt ved Ruslands inversion af Ukraine – der var kun færdigbygget et eksemplar. An-225 er udviklet i sovjettiden fra det firemotorers An-124, som er et sjældent fly, da det er udviklet som både civilt og militært fragtfly og nu er verdens største fragtfly.
Antonov An-124
Flygiganterns Kamp 