Bortset fra jager- og bombefly samt specielle transportfly er mange militærfly ombyggede civile passagerfly.
Det mest almindelige er nok tankfly.
Der er to tankningsmetoder. Man kan bruge en bom (flying boom), som fra tankflyet af en særlig operatør styres ned i en sokkel i det fly, som skal tankes.
Boeing KC-135 (707) tanker en F-16 med bom
Kun store tankfly bruger denne metode, som er den hurtigste metode til at levere brændstoffet. USA har tre af denne type, Europa en mens Rusland ingen. Den anden metode (probe-and-drogue) er baseret på at tankflyet slæber en eller flere slange(r) med en ”tragt” efter sig, som det fly, som skal tankes, så skal ramme ind i med et særlig ”rør” monteret på flyet.
Lockheed C-130 Herkules udstyret med probe-and-drogue tanker en helikopter
Probe-and-drogue metoden kan anvendes både fra store tankfly og fra mindre fly som fx tanker hinanden.
Især USA råder over et stort antal tankfly. De fleste (KC-135 Stratotanker) er baseret på det gamle Boeing 707 mens færre (KC-10 Extender) er baseret på det større og lidt nyere McDonnel Douglas DC-10.
McDonnell Douglas KC-10 tanker en Lockheed C-5 Galaxy
Alle disse mange hundrede fly er nu godt overmodne og skal erstattet – KC-135 burde være erstattet, men det har vist sig ikke at være så ligetil.
Boeing vs Airbus endnu en gang
I 2002 var det amerikanske flyvevåbens plan at lease en række tankfly fra Boeing baseret på deres 767. Efter en række uenigheder med kongressen blev planen opgivet i 2006, efter at en tidligere medarbejder i luftvåbnet, der nu arbejdede for Boeing, blev fængslet for at have en uheldig dobbeltrolle. Desuden måtte Boeing betale en kæmpebøde og deres CEO og CFO træde tilbage.
I 2007 blev der så udskrevet en konkurrence kaldet KC-X om et nyt tankfly. Boeing foreslog igen en version baseret på 767 mens et join venture mellem Airbus og Northrop Grumman tilbød A330MRTT (Multi Role Tanker Transport) baseret på Airbus A330. I 2008 blev Airbus/Northrop Grumman udpeget som vinder. Dette udløste et kæmpeskrig fra såvel Boeing som kongressen; man kunne ikke lade en udenlands flymodel varetage en så central rolle i det amerikanske luftvåben. Boeing klagede over udfaldet med den begrundelse, at godt nok var A330MRTT et bedre fly, men i konkurrencebetingelserne stod der ikke noget om, at dette skulle tillægges nogen vægt.
Boeing fik medhold, og en ny konkurrence blev udskrevet, hvor det eksplicit fremgik, at det kun drejede sig om pris, hvis flyet levede op til de angivne minimumskrav. Northrop Grumman trak sig fra konkurrencen, for de så ingen mulighed for at vinde. Det gjorde Airbus heller ikke, men de indsendte alligevel et tilbud udelukkende for, at Boeing ikke skulle have mulighed for at indgive et alt for økonomisk indbringende tilbud.
Og Airbus strategi lykkedes over al forventning. Boeing vandt med et så billigt tilbud, at det, selv uden de problemer der opstod, ville have været en underskudsforretning for Boeing. Og det er blevet et kæmpedyrt projekt for Boeing. I stedet for at have en operator liggende i bagende af flyet til at styre bommen, skulle operatøren sidde foran i flyet og styre bommen ved hjælp af kameraer bagest i flyet. Det lød som en simpel manøvre, men det lykkedes Boeing af bruge et kamera, som ikke virkede på grund af skyggevirkninger i solskin. Derfor måtte man begynde at udvikle et helt nyt system. Desuden var der de normale Boeing forsinkelser og kvalitetsproblemer med fx glemt værktøj i vingetankene. I mange år efter KC-45 Pegasus var taget i brug, måtte det ikke deltage i krigssituationer.
Airbus A330MRTT, som også har fjernstyring af bommen, fungerer uden problemer (bortset fra at bommen er faldet af et par gange, og at et fly var ved at styrte ned, fordi kaptajnen, mens andenpiloten var på toilettet, tabte et kamera, som kom i klemme og fastlåste styre-joystikken i en uheldig position, så flyet fik kurs nedad ….).
Airbus A330MRTT udstyret med både bom og probe-and-drogue tanker et par F/A-18 SuperHornet
Airbustankeren er blevet solgt til alle andre luftvåben med tankfly ud over Japan og Italien, som have købt den oprindelige KC-767.
Ud over KC-X konkurrencen var det meningen, at der efterfølgende skulle være en KC-Y konkurrence til et overgangsfly primært til erstatning for KC-10 og slutteligt en KC-Z konkurrence til et helt nyt koncept for et stealth og formodentligt førerløst tankfly (som Boeing har udviklet en mindre model af til flåden).
US Airforce skabte usikkerhed om KC-Y konkurrencen, idet de udsendte signaler om, at de måske blot ville bestille flere KC-45 Pegasus. Airbus udviklede ikke desto mindre et nyt tilbud LMXT denne gang sammen med Lockheed Martin igen med udgangspunkt i A330MRTT. Lockheed Martin trak sig dog som Northrop Grumman, efter KC-Y/KC-Z forløbet i 2023 blev droppet af luftvåbnet, som i stedet ville indkøbe et begrænset antal overgangsfly (formodentlig KC-46) og fremskynde udviklingen af en helt ny model NGAS (Next-Generation Aerial refueling System) for lufttankning.
Airbus undersøger nu mulighederne for et MRTT-fly baseret på A330neo, da A330ceo ikke produceres længere. Der er dog det problem, at vingerne på A330neo ikke er så stærke som A330ceo-vingerne, der også var beregnet til A340med 4 motorer, hvilket gjorde det nemt at placere probe-and-drogue systemet. A330MRTT vil i fremtiden formodentlig også få en autonom bom, som ikke kræver en operatør.
Andre typer militære civilfly
AEW&C eller EWAC (Airborne Early Warning and Control) er fly med en radar monteret på ryggen.
Det mest ikonisk er E-3 Sentry, der er et Boeing 707 med en stor flad roterende radarskive på ryggen.
Boeing E-3 (707) AEW&C
Det er nu ved at blive erstattet af det nye E-7 Wedgetail, der er baseret på Boeing 737. Det har ikke har en roterende radar på ryggen men i stedet en stationær ”bjælke” med en AESA (Active Electronically Scanned Array) radar.
To Boeing E-7 (737) AEW&C
Airbus tilbyder ikke noget tilsvarende fly, men svenske SAAB har nogle mindre varianter baseret på businessfly.
Rusland har et tilsvarende Beriev A-50 baseret på Ilyshin Il-67, der også har en rund radar på ryggen.
Beriev A-50 AEW&C
Det blev under Ruslands invasion af Ukraine kendt, fordi Ukraine nedskød et af Ruslands få operationelle fly af denne type. Det er dog ikke baseret på et kommercielt passagerfly.
Det maritime patrulje og eftersøgningsfly P-8 Poseidon er baseret på Boeing 737.
Boeing P-8 (737) Poseidon maritimt patruljefly
Det er bl.a. udviklet til at detektere undervandsbåde. Ifølge foreløbige planer for Danmarks opr
Flere civile fly bruges til militær persontransport. Det kan regulære kommercielle fly som Airbus A320 til VIP-transport, men det kan også være særligt udviklede fly.
Det mest kendte er det AirForce One til transport af USA’s præsident. I virkeligheden er AirForce One ikke et bestemt fly, men kaldesignalet for ethvert fly, som har præsidenten om bord. I praksis er det et af to VC-25, der er meget ombyggede Boeing 747. De nuværende fly VC-25A er ved at være forældet, og skal erstattes af nye. Airbus tilbød A380, som har mere plads end Boeing 747, men man kan selvfølgelig ikke have den amerikanske præsident flyve rundt i et europæisk fly, så man valgte Boeing 747-8.
Forslag til Boeing VC-25B (747-8I) præsidentfly i Trump livery
VC-25B er endnu ikke klar til brug, og udgifterne er blevet så store, at Præsident Trump på et tidspunkt truede med at afbestille dem.
Til vicepræsidenten og andre personer fra regeringen og kongressen har USA er række mindre fly C-40, der er en militær version af Boeing 737.
Boeing C-40 (737) Clipper til VIP-transport
Når vicepræsidenten er ombord lyder det navnet AirForce Two.
Flygiganterns Kamp 