Efter seks ugers strejke stemte arbejderne den 23. oktober igen nej til en ny aftale. Denne gang dog kun med et flertal på 64% mod de over 90%, som stemte nej første gang. Boeings tilbud var endnu en gang rejst med 5%, så lønfremgangen var 35% over fire år – stadig ikke helt de 40% som arbejderne kræver. Den største uenighed er dog nok omkring pensionsforhold. Arbejderne ønsker at få geninført en favorabel model, som de ved en tidligere aftale har mistet.
Samme dag meddelte Boeing at de i tredje kvartal havde haft et tab på $ 6,2 billioner. Boeing har øget deres ubrugte lånemuligheder til $ 20 billioner og er ved at gøre klar til en aktieudvidelse på $ 25 billioner, hvis det bliver nødvendigt. Det anslås at Boeings tab pga. stejken er af størelsesordenen $ 100 millioner om dagen.
Strejken hos Boeing har store konsekvenser ikke alene for kunder og leverandører, men for USA som helhed. Boeing har underleverandører i alle delstater og står med afledete effekter for ca. 5% af USA’s nationalprodukt og er den største eksportør. Værst ser der ud for Spirit AeroSystems, der er helt afhængig af leverancer til Boeing og har været nød til at sende deres arbejdere hjem. Der er det specielle ved Spirit, at de tidligere var en del af Boeing, som nu er ved at tilbagekøbe dem, så deres tab vil få direkte indflydelse på Boeings økonomi.
Boeing er også vigtig for USA af andre end økonomiske årsager. Selv om deres fly- og spaceprogrammer for tiden er kaotiske, leverer de meget til forsvaret. De har ganske vist tabt de mange sidste programmer til jager- og bombefly, men på grund af disse nye flys vildtvoksende omkostninger, er der igen kommet gang i produktionen af det gamle F-15, som Boeing arvede fra McDonnell Douglas, og der sættes nye motorer på det ældgamle B-52. Boeing er også involveret i mange andre ikke så kendte militærprogrammer, så USA er afhængig af dem.
Boeing er too big to fail.
Flygiganterns Kamp 