Jagerfly

Jagerfly (fightere) blev i flyvningens barndom udviklet til at bekæmpe andre fly i luften. Siden Vietnam har der indtil Ukraine ikke været krig mellem to ligeværdige luftvåben, så jagerfly har hovedsageligt været anvendt i nogen af deres andre roller som jagerbomber, forsvarsfly (interceptor) til nedskydning af bombefly og missiler eller angrebsfly (med militær finesse også betegnet ildstøttefly) til bekæmpelse af militære landenheder ved fronten. Gammeldags luftnærkamp (dogfight) med maskinkanoner vil ikke ske længer, hvis der skal udkæmpes luftkampe bliver det på lang afstand med missiler. Der er derfor andre krav til jagerfly i dag end før i tiden, selv om flyvergeneraler har romantiske topgun drømme.

De mest avancerede jagerfly, der flyver i dag, er såkaldte 5. generations fly, men langt de fleste er 4. generation eksemplificeret ved det mest producerede moderne fly F16 og den russiske Sukhoi Su-27 flyfamilie kendt fra Ukrainekrigen.

Der er ingen fast definition på flygenerationer, men der er nogenlunde enighed om at kun fire i dag operative jagerfly er 5. generation, to amerikanske, et kinetisk og et russisk:

Lockheed Martin F22

Lockheed Martin F35, det mindste men uden konkurrence mest fremstillede

Chengdu J-20

Sukhoi Su-57, hvoraf der kun er fremstillet en snes.

F35 og F22; foto: Alan Wilson, wikipedia

Der er ikke udviklet et 5. generationsfly i Europa. 4. generationsflyene franske Dassoult Rafaele, svenske SAAB Gripan og Airbus Eurofighter bliver derimod løbende opgraderet og sælges stadig.

Et typisk 5. generations kendetegn er stealth.

Det første stealth-fly var Lockheeds subsoniske jagerbomber/angrebsfly F117 fra 1982, som blev udviklet på Lockheeds hemmelige Skunk Works. Det lykkedes utroligt USA at holde flyet mere eller mindre hemmeligt i næsten 10 år inden det for alvor debuterede i den første Irak-krig – den misvisende nummerbetegnelse skyldes sikkert ønsket om hemmeligholdelse.

F117; foto: Staff Sgt. Aaron Allmon II, Wikipedia

For at deflektere radarstråling i stedet for at reflektere den tilbage mod radaren er F117 et meget facetteret fly uden krumme eller lodrette flader, hvilket bevirker, at det har så dårlige flyveegenskaber, at det er aerodynamisk ustabilt og helt umuligt at flyve uden en computer. Flyet er for længst taget ud af drift igen.

Det tog ca. 20 år før det næste stealth-fly var klar, Lockheeds superiority-fighter F22, som har bevaret en del af de skrå elementer inkl. halefinner men ikke er nær så kantet. Computerkraft gjorde det muligt at designe et mere normalt udsende fly, og brug af kompositmateriale i stedet for aluminium har også nedsat radarsignaturen.

Andre stealth-krav er, at flyet skal coates med et problematisk radarstråling-absorberende materiale, og bomber og missiler skal bæres inde i flyet.

Andre 5. generation kendetegn er bl.a.

Super manøvrebilitet opnået ved fx thrust vectoring – dvs. mulighed for at dreje motorens udstødningsdyse.

Supercruise – dvs. mulighed for at flyve med overlydshastighed uden brug af efterbrænder.

Avanceret avionics og IT inkl. hjelmdisplay med 360 graders udsyn via. kameraer.

Ud over de fire typiske 5. generationsfly er der nogen under udvikling

Ruslands Sukhoi Su-75 Checkmate

Kinas Shenyang J-35, som måske allerede er operationelt

Derudover er der så de 4½ eller 4++ generationsfly under udvikling i nationer, der ikke har stor tradition for flyproduktion

Sydkoreas KAI KF-21

Tyrkiets TAI Kaan

Indiens HAL AMCA