Zero emission bites the dust (let omskrivning af en Scott Hamilton overskrift i Leeham News).
Luftfartsbranchen har været langsom til at omstille sig til bæredygtighed – eller rettere er langsom, for der er ikke rigtigt sket noget endnu. Og det ser heller ikke ud til, at der for alvor vil ske noget den næste halve snes år.
De nye motorer på luftfartens arbejdsheste Boeing 737 og Airbus A320 familier har reduceret afbrændingen af sort olie med 10-15 %. Propfanmotorerne under udvikling (men måske aldrig vil blive taget i brug i større målestok) kan måske høvle 20 % mere af, men så kommer man nok ikke videre med turbomotorer til fossilt jetbrændstof. Og det er stadig kulsort.
Fly udleder i dag 2-3 % af den globale CO2-udledning (mange gange mindre end den landbaserede transports udledning), men flytrafikken stiger kraftigt, og det er især den rige del af verdens befolkning, der bruger denne, så den er under pres for at blive grøn.
The International Air Transportation Association (IATA) satte i 2021 det ambitiøse mål, at flyindustrien skulle være CO2-neutral i 2050. Flyfabrikanter og flyselskaber fulgte efterfølgende op med optimistiske målsætninger – som nu begynder at krakelere. Airbus har været helt fremme i skoene, men har nu udsat deres planer for grønne fly med 10 år, så de ikke forventer noget klar før i 2040’erne.
Nuværende flymodeller har så mange ordre, at produktion af dem formodentlig ikke stopper før om ca. 15 år; dvs. de vil med en levetid på 20-25 år være i drift indtil mindst 2060 og endnu senere for fragtkonverterede fly med en levetid på op til 40 år. Derfor synes 2050-målet umuligt, medmindre der sker enorme udfasninger af ordre og fly, så de kan erstattes af hypotetiske zero-emission fly.
At den grønne optimisme er dalet siden 2021, kommer ikke som nogen overraskelse for Bjørn Fehrm, som gennem flere serier på Leeham News har problematiseret vejen til grønne fly. Hans forudsigelser med Gartners Hype Cycle fra 2020 ramte i plet.
Kilde: Gartner/Leeham News
Gartner Hype Cycle siger, at efter en ny teknologi kommer til syne, er forventninger overoptimistiske til hvor hurtigt teknologien vil slå igennem. Efter nogle år vil denne optimisme være forandret til dyb skuffelse og først langt senere vil den ende på et realistisk niveau.
Bjørn forudså i 2021, at lavpunktet ville komme i midt 2020’erne – og det er der, vi er på vej nu.
Det handler langt hen ad vejen om hønen og ægget: Den grønne flytrafik vokser ikke fordi teknologi og infrastruktur ikke er klar. Teknologi og infrastruktur er ikke klar, fordi flybranchen er for lille til at drive den nødvendige udvikling rettet mod fly.
Den grønne omstilling handler især om motorteknologi, og der er tre hovedveje til at erstatte forbrænding af fossilt jetfuel: Sustainable Air Fuel (SAF), Batterier og Brint – og alle har tekniske og logistiske udfordringer, og der kan sættes spørgsmålstegn ved deres umiddelbare grønhed.
Når vi ser på flyindustriens grønne omstilling, kan vi skelne mellem fire scenarier: De to store flyfabrikkers planer om grønnere jetlinere, disruptere med utraditionelle projekter, opstartsvirksomheder med inkrementelle projekter til nye eller ombyggede små passagerfly (~eAIRCRAFT) og opstartsvirksomheder der sigter på air-taxi (~eVTOL).
Jeg tager fat på disse emner i de følgende poster.
Flygiganterns Kamp 