Et kort sidespring – eller tilbagespring – til militærfly
Præsident Trump annoncerede 21. marts at Boeing har vundet kontrakten til at udvikle NGAD – USA’s fremtidige 6. generations jagerfly. Beslutningen var formodentlig allerede truffet inden NGAD blev sat på pause for et halvt år siden. Flyet får betegnelsen F-47; Trump er tilfældigvis også USA’s 47. præsident.
Fra præsentationen af F-47; kilde: US Air Force/wikipedia
Dette er stort for Boeing, hvis de kan tjene penge på det, for de har tabt op mod $20 milliarder på deres nuværende kontrakter med US Air Force – bl.a. tankflyet KC-46 og træningsflyet T-7. Og det er tvivlsom hvor længe de kan blive ved med at sælge de gamle F-18 og F-15, som stammer fra McDonnel Douglas. Det har måske spillet ind i afgørelsen, at man ville bevare Boeing som producent af kampfly og ikke lade Lockheed Martin være den eneste poducent af jagerfly (Northrop Grumman sidder tungt på bombefly med det forrige B-2 og fremtidige B-21 og trak sig fra konkurrencen om NGAD). Til gengæld bliver det så problematisk for Lockheed Martin, som tilsyneladende også ude af konkurrencen om flådens 6. generations fly. Deres F-22 er for længst er ude af produktion og fremtiden for guldægget F-35 pludselig er blevet usikker. Musk er ikke nogen fan af F-35, og flere eksportkunder sætter spørgsmåls ved det fornuftige i at købe amerikansk militærgrej i en uforudseelig tid med Trump. Dette gælder bl.a. Canada og Portugal, som nu har taget deres F-35 køb op til revurdering; bekymringerne går på, om flyene er noget værd uden amerikansk software support.
Oprindelig blev prisen på NGAD sat til $300 millioner pr. styk, men nu hævdes det, at det kan produceres billigere end F-22, der havde en stykpris på $135 millioner. Det lyder ikke helt troværdigt – en har jokingly sagt, at hvis prisen på jagerfly fortsætter med at stige som hidtil, vil USA i fremtiden kun have råd til at købe et om året.
Flygiganterns Kamp 