I forbindelse med Danmarks indkøb af yderligere 16 F-35 fly er det mindre omtalt og nærmest i en bisætning på forsvarets hjemmeside nævnt, at der i forbindelse med købet også skal anskaffes Collaborative Combat Aircrafts (CCA).
Hvordan dette skal forstås er lidt uklart, da CCA er et udviklingsprojekt parallelt med udviklingen af det amerikanske 6. generations fly F-47 – det er altså ikke noget, der kan leveres foreløbigt.

CCA – i UK bruges betegnelsen ”Loyal Wingman” – er et ubemandet fly, eller en sværm af ubemandede fly, der kontrolleres af et bemandet (6. generations) fly. I Danmark er det meningen at CCA skal operere sammen med F-35 (som er et 5. generations fly).
Der eksisterer UAVs (unmanned Aerial Vehicle) – fx MQ-28 – som kan bruges som en slags primitiv Loyal Wingman, så det er måske et sådan fly, at Danmark vil anskaffe. Men CCA-projektets formål er at udvikle et mere avanceret og autonom fly med udbredt anvendelse af AI.