Der er også andre fordel ved vinklede vinger end mindre luftmodstand.
Flowseparation øger chancen for at et fly staller, så hvis man kan udskyde flowseparation, kan man udskyde stall. Med vinklede vinger kan man derfor stige mere stejlt end med lige vinger.
Med vinklede vinger sker flowseparation og dermed stall heller ikke på en gang som på et fly med lige vinger. På et fly med vinklede vinger begynder vingen at miste opdrift i spidserne og effekten bevæger sig derefter ind mod fuselagen. Der er altså mere tid til at korrigere for truende stall på et fly med vinklede vinger.
Figur 1: Opdrift (lift) som funktion af stigningsvinkel (angle of attack, AoA) for fly med henholdsvis lige vinger og vinklede vinger.
Man kan også gøre andre ting for at forhindre chokbølger.
På nogle vinger ser man en såkaldt ’dogtooth’ – en slags hak midt på vingens forkant for at forhindre chokbølger i at udbrede sig ud langs vingen.
Figur 2: Dogtooth på en Il-62
Man kan også placere såkaldte ’vortex generatorer’ på vingerne. Det er små ”faner” – af højde som tykkelsen af den luft, der følger vingens overflade (boundary layer) – sat i lidt skæve vinkler, så de skaber turbulens (vortexes) i grænselaget. Umiddelbart kunne de se ud til at skabe øget luftmodstand, men et turbulent grænselaget slipper senere overfladen end et laminart, så man udsætter flowseparation og dermed mindsker chokbølger.
Figur 3: Øverst boundary layer flow over en vinge uden vortex generatorer (VG) og nederst med vortex generatorer
Figur 4: Vortex generatorer på vingen på en Cessna 182
Figur 5: Mikro vortex generatorer på eksperimentel flyvinge
Alternativt kan man lave meget små riller i vingernes overflade kaldet hajskin efter inspiration fra hajers hud, der er fyldt med fordybninger, som får hajen til at bevæge sig gennem vandet med mindre friktion. Dette er også kendt fra hurtige svømmedragter, som nu er forbudte til konkurrencer.
Flygiganterns Kamp 