Airbus er ved at teste den første A350-1000 ULR (Ultra Long Range), som er udviklet specielt til australske Qantas Airlines Project Sunrice.
Project Sunrice, som har været undervejs i mange år, går ud på at flyve non-stop fra Sydney til London – en tur på ca. 20 timer, som et standardfly ikke kan klare med fyldt kabine. Sunrice er en erstatning for den gamle kængururute, som med op til otte mellemlandinger kunne tage op mod en uge med propelfly.
Efter at have prøvefløjet turen med en Boeing 787 valgte Qantas Airbus, som allerede havde A350-900 URL, men man ønskede et større fly, da man selv med ekstra centertanke ikke kan flyve den lange distance med normal indretning; der skal være langt færre økonomiklassesæder og flere premiumsæder, og der skal være plads til at bevæge sig rundt, da man er bange for problemer, hvis passagerne skal sidde stille i så lang tid.
Qantas har bestilt 12 A350-1000 URL, og det er ikke sandsynligt, at Airbus kan sælge denne specialvariant til andre flyselskaber, da ingen andre har behov for så lange flyvninger.